FAQ – spørgsmål og svar

Det er helt naturligt, at du som arbejdsgiver har spørgsmål til både IPS-forløbet og kandidaten. Du er altid velkommen til at kontakte os, så vil vi gøre vores bedste for at svare. Her kan du se de oftest stillede spørgsmål og svar.

Kan man se, at en person har en psykisk sygdom?

De fleste personer med psykisk diagnose eller sårbarhed ser helt almindelige ud. Enkelte har såkaldt synlige eller mærkbare symptomer, og det er noget, vi tager hensyn til i matchet.

Skal vi tage særlige hensyn i hverdagen?

Kandidaten skal mødes og behandles som alle andre ansatte. De eventuelle hensyn og tilpasninger, der er nødvendige, ligger typisk i ansættelsens rammer, fx deltid.

Hvordan skal vi involvere vores øvrige medarbejdere?

Det er en god ide på forhånd at drøfte med medarbejdere og tillidsrepræsentanter, om der skal være plads på arbejdspladsen til borgere med psykisk sårbarhed, og hvordan det i givet fald skal sættes i værk. Afstem med kandidaten og IPS-konsulenten, hvordan den første dag og tid kan blive optimal for begge parter. Det er sjældent en god idé, at en hel velkomstkomité tager imod, for det kan krænke kandidaten og unødigt besvære kollegaerne på arbejdspladsen, hvis man kræver, at alt omkring sygdommen skal fortælles, uanset om det er relevant på jobbet eller ej. Tænk på, hvordan du selv gerne ville mødes, hvis det var dig.

Hvad skal vi vide om kandidatens sygdom eller sårbarhed?

Arbejdspladsen har brug for relevant viden, men behøver ikke at vide alt. Hvis I inden ansættelsen laver en jobbeskrivelse med klare definitioner af kandidatens arbejdsopgaver og af de skånehensyn, som arbejdspladsen skal tage, løser det mange udfordringer. Ofte handler det om at sikre kandidaten en rimelig forudsigelig hverdag, hvor opgaverne og udfordringerne er tilpassede. Også mennesker uden særlig psykisk sårbarhed vil typisk trives bedst under klart definerede rammer for arbejdet. Brug IPS-konsulenten som sparringspartner.

Hvad hvis medarbejderen bliver mere syg?

Hvis der opstår et tilbagefald, sørger IPS-konsulenten for at tage hånd om det, så kandidaten hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet.

Hvem skal jeg kontakte, hvis der opstår behov for det?

IPS-konsulenten har et tæt tværfagligt samarbejde med kandidatens jobcenter og evt. behandlere, hvilket kommer virksomheden til gode, idet der kun er én kontaktperson. Du skal altså blot kontakte IPS-konsulenten.

Vil du høre mere om muligheden for at få en IPS-kandidat ud i din virksomhed? Ring på tlf. 51 90 56 06 eller send en mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Hold dig opdateret om IPS - klik her

Følg med i nyt om IPS og

Human Recovery

 

Luk