Human Recoverys historie

Human Recovery er en konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i den evidensbaserede IPS-metode. Med udgangspunkt i denne hjælper vi jobcentre med at skabe jobs eller uddannelse til mennesker med psykiske diagnoser eller psykisk sårbarhed.

Vi udspringer fra forskningsprojektet IPS igangsat af STAR og er blandt de få i landet, der har størst erfaring med metoden og samarbejdet mellem borger, psykiatri, jobcenter, arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner. Vi har således stor erfaring med og indsigt i arbejdet med ledige med psykiske lidelser og sårbarhed, vi har indgående kendskab til jobcenterstrukturer og tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger, sektorer og faglighed.

Indsatsen understøttes af vores IPS Academy samt et panel bestående af fagfolk med unik indsigt i psykiatri, lovgivning, arbejdsmarkedet og jobcentrenes behov og udfordringer.

Grundtanken bag

Vi har valgt at etablere Human Recovery som en specialist i IPS-metoden ud fra grundtanken om:

  • at hjælpe landets jobcentre med at skabe job og uddannelse til mennesker med psykiske diagnoser og psykisk sårbarhed for derved at flytte den enkelte fra offentlig forsørgelse til hel eller delvis selvforsørgelse.

  • at hjælpe det enkelte menneske med at finde job eller uddannelse og dermed opnå hel eller delvis selvforsørgelse og væsentlig forbedret livskvalitet ud fra en filosofi om recovery og den jobrehabiliterende tilgang: Job er godt for livet.

  • at hjælpe virksomheder landet over med at ansætte eller uddanne mennesker med psykisk diagnose eller sårbarhed og derved integrere disse mennesker på arbejdsmarkedet til gavn for virksomheden, den enkelte borger og samfundet.

Lars Olaf har ordet

Her fortæller grundlægger og indehaver, Lars Olaf Nielsen, om sine bevæggrunde for at drive Human Recovery:

"Først og fremmest har jeg valgt at etablere og udvikle Human Recovery, fordi jeg kan se den store forskel, vi kan gøre for det enkelte menneske, når det handler om hjælpe vedkommende videre i livet med job eller uddannelse.

De mennesker, vi møder hos Human Recovery, er mennesker med psykiske diagnoser og sårbarhed, mennesker hvis vilkår er anderledes i livet og hvor man har brug for en særlig støtte for at lykkes med at komme i job eller uddannelse.

Den støtte kan man få med IPS-metoden, derfor har vi valgt at specialisere os i den.



IPS er meget mere end blot en metode, for mig er det en måde at være i verden på, en måde at møde mennesker på og en måde at skabe resultater på.

Det er recovery, job-rehabilitering og empowerment i én og samme tilgang.

Jeg synes, det er helt enestående og rørende at opleve Martin finde sit drømmejob, og høre ham fortælle, at nu lever han igen. Vi har efterhånden en lang række tilsvarende eksempler på mennesker, der efter et forløb hos os er kommet i fuldtids, deltids- eller fleksjob, eller er startet på en uddannelse.

Jeg har med lige så stor betydning valgt at etablere Human Recovery for at tilbyde landets jobcentre hjælp og samarbejde til at skabe job og uddannelse til målgruppen af mennesker med psykiske diagnoser og sårbarhed, fordi jeg gang på gang kan se og læse i medier og nyheder, hvor vanskeligt det kan være at lykkes med netop denne gruppe mennesker.

Det kræver nemlig elementer, som det i en travl hverdag kan være svært at tilbyde: Lavt borgerantal pr. konsulent, tid, håndholdt, individuel og tværfaglig indsats, fokus på Job Development og det rigtige Job Match samt mulighed for Efterværn.

Det er et faktum, at mennesker med psykiske diagnoser og sårbarhed fylder i ledighedsstatistikker, og når nu vi har en metode og en tilgang, der virker, ja så er det måske tid at gå nye veje for landets kommunale jobcentre. Vi kan, med den rette indsats, flytte disse mennesker fra offentlig forsørgelse til hel eller delvis selvforsørgelse, til gavn for dem selv og for samfundet som helhed.

Sidst men ikke mindst har vi en ambition om at hjælpe virksomheder med at ansætte mennesker med psykiske diagnoser og sårbarhed, simpelthen fordi det giver mening. For langt de fleste mennesker er det givende at give en hjælpende hånd, og kan det oven i købet gavne virksomheden i forhold til at få løst konkrete opgaver, kan man skabe mange win-win-situationer. Læs f.eks. hvordan det lykkes for Steffen, der er indehaver hos VVS En Gros i Svendborg.

Jeg selv har, som mange andre, været i situationer, hvor livet var vanskeligt. På egen krop har jeg oplevet vigtigheden af at blive troet på, at blive indgydt forhåbninger af andre end mig selv og i det hele taget at få den rigtige hjælp på rette tid og sted. Det samme har flere af vores medarbejdere.

Jeg tror på, at det i kombination med den rette uddannelse og det rette mindset er et godt afsæt til at hjælpe andre med at nå deres mål – og det er det, vi brænder for hos os.

Velkommen hos Human Recovery."

Vil du høre mere om Human Recoverys IPS-forløb? Ring på tlf. 51 90 56 06 eller send en mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Hold dig opdateret om IPS - klik her

Følg med i nyt om IPS og

Human Recovery

 

Luk