Sådan hjælper vi dig i et IPS-forløb

Du ved bedst selv, hvad du drømmer om, og det støtter vi. Støtten i IPS er individuel, og vi tager udgangspunkt i netop dine valg, ønsker og behov. Der er fokus på dine styrker og ressourcer fra dag ét.

Vores fælles mål er, at du får et arbejde på det almindelige arbejdsmarked eller uddannelse i det almindelige system. Det arbejder vi på uden forudgående træning, men ved hjælp af en intensiv sideløbende støtte til dig og evt. din arbejdsgiver eller uddannelsessted.

Symptomer er ingen hindring – det handler om at give dig den rette støtte og finde det helt rigtige jobmatch eller den helt rigtige uddannelse. IPS bygger på, at man sagtens kan få det bedre, mens man er i gang med job eller uddannelse.

Det kan du forvente af IPS-forløbet

  • IPS-forløbet er baseret på dine valg, ønsker og drømme om job eller uddannelse.
  • Du får støtte fra din IPS-konsulent, så længe forløbet varer.
  • Sammen laver vi din egen plan, og forløbet er tilpasset dig.
  • Du modtager tilbud om karriererådgivning, herunder udarbejdelse af karriereprofil, sparring på CV og ansøgninger samt forberedelse af vigtige samtaler.
  • Vi arbejder efter en reel og effektiv matchning mellem dig og en virksomhed.
  • Vi forventningsafstemmer med virksomheden og går efter Job Development snarere end Job Placement, dvs. vi forsøger at skabe et job, der passer til dig.
  • Du kan komme i korte eller længerevarende virksomhedspraktikker afhængig af ønske og indhold.
  • Din IPS-konsulent samarbejder med de psykiatriske centre eller privat praktiserende, hvor det er muligt og giver mening.

Vi løser opgaven sammen – derfor virker det

Din IPS-konsulent er altid på din side. Han eller hun er en støtte, du kan læne dig op ad og få helt konkret hjælp af. Konsulenten har tillid til dig og tror på dig – og sammen arbejder I på at nå dit mål.

Hvis man har haft eksempelvis skizofreni, svær angst eller depression, så kan man godt miste troen på sig selv og have svært ved at overvinde de barrierer, sygdommen skaber. Der kan vi som støttende IPS-konsulenter hjælpe med at bane vejen for vedkommende ved eksempelvis at være med ude at tale med arbejdsgiveren og italesætte eventuelle udfordringer, den psykiske lidelse kan medføre.” Lars O. Nielsen, stifter af Human Recovery i Momentum, januar 2015.

Interesseret i at høre mere om vores tilbud om IPS-forløb? Ring på tlf. 51 90 56 06 eller send en mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Hold dig opdateret om IPS - klik her

Følg med i nyt om IPS og

Human Recovery

 

Luk